Om Vinorage

Historien bag vores vinkældre
I 2015 købte Rasmus Glindvad Kristensen et hus, sammen med sin kæreste Charlotte. Huset var fra 1980'erne, og årene havde sat sit præg på det. De påbegyndte en omfattende renovering, men Rasmus havde en drøm, som han ikke kunne slippe - at integrere et vinkøleskab. Charlotte mente imidlertid, at der ikke var nok plads.
Efter at renoveringen var afsluttet, blev Rasmus ved med at drømme om sin ide, og begyndte at eksperimentere med tanken om et vinrum. Dog indså han, at det ville kræve for meget plads, og måske havde han heller ikke brug for så meget vin. Men så kom hans bror René med ideen om en vinkælder bygget ned i gulvet.
Inspireret af gamle krybekældre
På dette tidspunkt arbejdede begge brødre som klejnsmed med speciale i rustfrit stål og fuldsvejsning og, i deres fritid, begyndte de sammen at tegne, skære og svejse deres første vinkælder efter den pirrende ide. Inspirationen kom af historier fra deres bedsteforældre om, hvordan man i gamle dage brugte jordens naturlige temperatur til at nedkøle madvarer og drikkevarer i de gamle krybekældre.
Den første vinkælder svejsede de sammen på Renés nedlagte landbrugsgård i en tidligere svinestald, som han havde omdannet til et smedeværksted. Imens var Charlotte gået med på ideen, og hjemme i huset måtte de skære et splinternyt gulv op, for at nedsætte og støbe konstruktionen i jorden. Dertil blev et glaslåg og lysdæmpning installeret. Resultatet fungerede perfekt. Kælderen forblev tør og holdt temperaturen stabil på cirka 12 grader om vinteren og 16 grader om sommeren.
Da de var færdige med vinkælderen, holdt de en større fest for at fejre det, og den blev overvældende godt modtaget. Det var her, drømmen om at starte virksomheden Vinorage sammen begyndte at spire.

Begyndelsen på en iværksætteri eventyr
Rasmus og Rune gik straks i gang med at oprette en enkel hjemmeside. Imens Charlottes fotograferingsevner skabte en levende Facebook-side. De lavede en konkurrence, hvor præmien var 6 flasker vin for at få folk til at like deres side. Det tog kun 14 dage, før den første kunde ringede, og ønskede en vinkælder bygget i forbindelse med hans eget husbyggeri. Dette blev deres første salg, og som ringe i vandet begyndte flere og flere at efterspørge deres vinkældre.
Hos Jammerbugt Kommune øjet man også den gode ide, og brødrene fik hjælp fra det nordjyske iværksætternetværk med rådgivning om designbeskyttelse og et mentorforløb inden for strategi og marketing. Dette satte yderligere skub i Vinorage, og i 2018 blev de belønnet for deres iværksætterånd med en iværksætterpris i Jammerbugt Kommune.
I slutningen af 2020 udvidede brødrene deres aktiviteter fra grisestalden til et tidligere smedeværksted i Brovst. Her har de adgang til moderne faciliteter med kontorer, en kantine og et veludstyret smedeværksted.
De er også blevet indstillet til "Entrepreneur of the Year" af Ernst & Young, og selvom de ikke vandt, fortsætter deres rejse med at skabe unikke og skræddersyede vinkældre til jer.
I 2023 modtog Vinorage Børsen Gazellepris for deres vækstspring. Gazelleprisen gives til landets hurtigst voksende virksomheder og er den seneste udvikling i Vinorages iværksætteri eventyr.